21-12-2016

Sådan kommer Steno Diabetes Center Copenhagen til at se ud

Det er nu afgjort, hvem der skal bygge det nye Steno Diabetes Center Copenhagen. Efter en udbudsrunde faldt valget på Team Cowi A/S med underrådgivere Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Mikkelsen Arkitekter A/S og Sted Aps.

Af en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden fremgår, at vinderprojektet ifølge dommerkomiteen ”har en inviterende arkitektur, der indrammer et kvalitativt og smukt arbejdsmiljø i dagligdagen. En udformning, der til fulde indfrier visionerne om en bygning, der integrerer arkitektur, kunst og landskab til fælles oplevelser patienter, pårørende og personale imellem”.

Centret skal bygges ved Herlev Hospital og stå færdigt i 2020.

Novo Nordisk Fonden har bevilget 2,945 milliarder kroner til etablering og drift af Steno Diabetes Center Copenhagen. Visionen for centret er at kunne tilbyde patientbehandling i verdensklasse. Det nye center vil samle kompetencer inden for behandling, klinisk forskning og uddannelse i diabetes under samme tag for derigennem at kunne tilbyde en bedre og mere sammenhængende behandling til den enkelte patient