Historien

Danmarks første diabeteshospital

I 1932 åbnede Niels Steensens Hospital i Gentofte dørene for de første diabetespatienter, og dermed var et af verdens første diabetes-specialiserede hospitaler en realitet.

Niels Steensens Hospital – som var forløber til det, vi i dag kender som Steno Diabetes Center – var ejet af Nordisk Insulinlaboratorium og blev brugt som forskningshospital, hvor patienterne kunne få den nyeste, specialiserede diabetesbehandling, og hvor læger søgte til for at forske.

Hospitalets skaber valgte, at navngive det efter en af dansk videnskabs største pionerer: Niels Steensen. På latin er Niels Steensens navn Nicolaus Steno – heraf Steno Diabetes Center.

Få år efter i 1937 åbnede Hvidøre Sanatorium, der var tilknyttet Novo Terapeutisk Laboratorium. Det blev startskuddet til en 50 år lang konkurrence imellem de to hospitaler, som begge brystede sig af gode resultater og bedre overlevelse hos patienter hos dem hver især.

I 1989 da Nordisk Gentofte og Novo Industri fusionerede og blev til Novo Nordisk A/S blev også de to hospitaler forenet og blev senere til Steno Diabetes Center, hvor det stærke fokus på at forene forskning og praksis blev videreført.

I 2017 overgik  Steno Diabetes Center til regionalt ejerskab. Således er Steno Diabetes Center Copenhagen i dag ejet af Region Hovedstaden, og tilsvarende gør sig gældende for de øvrige Steno Diabetes Centre.